Forside Udskriv

Visitation

DANSK i DANMARK kan ved en sproglig visitation kortlægge deltagerens sproglige niveau og sproglige potentiale. Deltagerens personlighed har også indflydelse på sprogtilegnelsen. Visitation kan kun foregå individuelt. Den tager tre til fire timer. Vi udarbejder et papir på visitationen.
 
Inden vi sætter et undervisningsforløb i gang, kan det være en god idé at visitere deltagerne.
Visitationen skal fastslå, hvilket sprogligt niveau deltageren befinder sig på. Så ved både deltageren og vi, hvor der skal sættes ind. Visitationen viser også med hvilken hastighed deltageren er i stand til at lære dansk.
 
Hvem kan sætte en visitation i værk?
Det kan den udlænding, som gerne vil vide, hvor han/hun skal sætte ind.
Det kan private arbejdsgivere, offentlige arbejdsgivere, fagforeninger og sagsbehandlere.
Det kræver selvfølgelig, at deltageren selv er interesseret.
 
DANSK i DANMARK foretager gerne visitation, selv om deltageren ikke efterfølgende tager sprogkursus hos os.